Guide

System til sponsoraftaler – sådan administrerer I dem

En sponsoraftale er ikke færdig, når den er underskrevet. Den skal blive til leverancer, fakturaer og en genforhandling – og den skal kunne findes igen. Her er, hvordan I holder styr på den.

Kender I det her?

  • Aftalen findes kun som en mail, der siger vi er enige
  • Ingen ved, om aftalen løber i ét eller to år
  • Fakturaen passer ikke med det, der blev aftalt
  • Den underskrevne PDF ligger hos den, der er stoppet

Fem trin til aftaler, der kan administreres

  1. Få aftalen på skrift

    Parter, periode, modydelser, pris, betalingsplan og opsigelse. Mindre er ikke en aftale.

  2. Gør modydelserne til leverancer

    Bande på hjemmebane bliver til en opgave før første kamp. Fire billetter pr. kamp bliver til billetter, der sættes af.

  3. Fakturér ud fra aftalen

    Én gang, i rater eller løbende – men altid med aftalen som grundlag, så beløbene passer.

  4. Hold øje med udløb

    Seks måneder før er der tid til at forberede noget nyt. En måned før er der ikke.

  5. Gem aftalen ét sted

    Den underskrevne aftale ligger på sponsoren, hvor den næste sponsoransvarlige kan finde den.

Sådan hjælper Sportmanager

Aftalen bygges af klubbens produkter og sendes til digital underskrift. Når den er godkendt, laver Sportmanager fakturaerne, opretter leverancerne og sætter billetterne af – og seks måneder før udløb dukker den op til genforhandling.

  • Aftaler med periode, produkter, rabat, barter og bonus
  • Fakturaer i én omgang, rater eller abonnement
  • Leverancer planlagt på kampene
  • Forseglet PDF med underskrift gemt på sponsoren

Spørgsmål

Hvad skal en sponsoraftale indeholde?

Som minimum parterne, perioden, klubbens modydelser, sponsorens betaling og betalingsplan, opsigelse og hvad der sker ved misligholdelse. Barter og betinget bonus skrives ind, hvis de findes.

Kan aftaler sendes til digital underskrift?

Ja. Sponsoren får et link på mail og underskriver på mobilen uden login. Underskrevne aftaler godkendes automatisk.

Hvordan hænger fakturering sammen med aftalen?

Fakturaerne laves ud fra aftalen og sendes til e-conomic eller Uniconta. Faktureringskontrollen viser, hvis en aftale mangler at blive faktureret – eller er faktureret uden aftale.

Læs også

  • Digital underskrift af sponsoraftaler

    Fra tilbud til underskrevet aftale på mobilen.

    Læs guiden
  • Genforhandling af sponsoraftaler

    Start seks måneder før.

    Læs guiden
  • Sponsorsystem til sportsklubber

    Kæden fra tilbud til faktura.

    Læs guiden

Klar til aftaler, der administrerer sig selv?

Opret jeres klub, og læg den første aftale ind – eller book en gennemgang.